|
Malebog,
Synsbedrag, Sjove ting, PowerPoint, Papirflyver, Sjove film, Flash Film, Tips og
Tricks til xp, JavaScript, Spil, Hjælp til hjemmesider, Animationer, Sjov med
tændstikker, Kort-spil og regler, Quiz, Toplister, Banner, Awards, Gaver,
Gæstebog og meget mere...www.mander.dk

HJERTERFRI
kræver 4 spillere, og der spilles med ét spil kort, uden jokere.
Målet med spillet er at få så få point som muligt. Vinderen af spillet er den,
der har færrest point, når en eller flere spillere når 100 point (i
begynderrummet spilles der dog kun til 50 point), eller derover, efter en runde
er færdig.
Hver runde starter med, at kortspillet bliver blandet, og der deles 13 kort ud
til hver spiller.
Esset betragtes som værende kortet med den højeste værdi, og 2'eren som det
laveste.
I første runde skal spillerne vælge 3 kort de vil bytte til deres venstre
sidemand. I anden runde skal spillerne vælge 3 kort de vil bytte til deres højre
sidemand. I tredje runde skal spillerne vælge 3 kort de vil bytte til personen
overfor. I fjerde runde byttes der ikke kort, og derefter starter den cyklus
forfra.
Hver runde starter med at personen, der har klør 2, spiller denne.
Hvis det er muligt SKAL man følge den spillede kulør, det er dog frivilligt om
man vil slå den eller ej. Hvis man ikke kan følge den spillede kulør, må man
smide et kort af en hvilken som helst anden kulør.
Man kan ikke starte med at lægge en hjerter, medmindre der tidligere i spillet
er blevet lagt en hjerter, fordi en person ikke kunne følge kuløren.
Vinderen af et stik, er den person, der lagde det højeste kort i den kulør, der
blev lagt ud til at starte med.
Det gælder om IKKE at få stik med hjertere og spar dame i.
Når en runde er slut, det vil sige når alle spillere har smidt deres 13 kort,
får spillerne 1 point for hvert hjerter de har fået hjem, i de stik de har fået.
Spilleren der fik spar dame, får desuden 13 point.
Hvis en spiller får samtlige hjerter og spar dame, får denne spiller ikke 26
point, men derimod får alle modspillerne 26 point.
Spillet fortsætter med nye runder, indtil én eller flere spillere har opnået 100
point eller derover.
Hvis to spillere deler det laveste pointantal når spillet er slut, er spillet
uafgjort.
Malebog, Synsbedrag, Sjove
ting, PowerPoint, Papirflyver, Sjove film, Flash Film, Tips og Tricks til xp,
JavaScript, Spil, Hjælp til hjemmesider, Animationer, Sjov med tændstikker,
Kort-spil og regler, Quiz, Toplister, Banner, Awards, Gaver, Gæstebog og meget
mere...www.mander.dk |