Malebog, Synsbedrag, Sjove ting, PowerPoint, Papirflyver, Sjove film, Flash Film og meget mere...

Malebog, Synsbedrag, Sjove ting, PowerPoint, Papirflyver, Sjove film, Flash Film, Tips og Tricks til xp, JavaScript, Spil, Hjælp til hjemmesider, Animationer, Sjov med tændstikker, Kort-spil og regler, Quiz, Toplister, Banner, Awards, Gaver, Gæstebog og meget mere...www.mander.dk

Påskeskikke og lege
Påskemad
Påsketid er heksetid!

Påsken er en kristen fest, idet vi mindes Jesus korsfæstelse,
død og begravelse, og det er den vigtigste og største af de kristne fester.

Det er påske første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det blev besluttet på kirkemøde i Nicæa i år 325.

Påskeskikke og lege
At farve og "trante" æg hørte stadig med til påskens fornøjelser omkring slutningen af 1800-tallet.

At trante æg var en leg som gik ud på,at man efter tur trillede de farvede æg ned ad en bakke - eller en skrå flade fx et bræt.
Ramte man et af de andre æg,havde man vundet det.
Man kunne naturligvis også se, hvem der trillede længst.
Legen med at trille æg kan stamme fra Tyskland.
Her fik man i 1615 forbud mod at lege med røde æg i kirken og på kirkegården.
Æggetrilleri kendes også fra både Sverige, England og Frankrig i 1600-årene.
I Danmark var det især på Sjælland, at man trantede - eller trillede - æg.

Æg og kapløb
Æggene kunne også bruges på til andre lege.
Fx en slags "kapløb" der foregik ved, at to personer skulle kæmpe mod hinanden men gøre forskellige ting.
Den ene skulle måske løbe et reb rundt om en stang, mens en anden fandt en snes æg,
der var gemt rundt omkring.
Eller den ene deltager skulle løbe et langt stykke vej - og tilbage igen mens en anden - med bind for øjnene - samlede æg sammen.
Den der blev først færdig med sin opgavehavde naturligvis vundet.

Pikke hårdæg
At "pikke hårdæg" var en anden sjællandsk påskeleg.
Her skulle man støde to æg sammen.
Først de to spidse ender, og derpå de to runde.
Når et æg gik i stykker i begge ender, var det tabt til modparten.
Æggene skulle naturligvis være hårdkogte.

Malede æg
Skikken med at farve æg og spise dem eller uddele dem som gaver har været kendt i flere hundrede år.
Mindst siden begyndelsen af 1600-tallet.
Den gang var æggene farvet med naturfarver.
Det kunne fx være løgskaller, nælderødder, skarntyde, mos etc.
I 1648 anbefalede botanikeren Simon Paulli, at man kunne bruge påskeliljernes blade til at farve æg i.

I midten af 1800-tallet begyndte man at bruge de anilin farver, som man også farvede tøj i.
Nu kunne man også få blå og lilla farver, som ellers var svære at lave med naturfarverne.
Også kaffegrums og teblade kunne bruges, og i vort århundrede har man også brugt at pakke æggene ind i silkepapir når de skulle koges.
Så smittede papirets farve af, og man fik en flot "batik-effekt".

Ellers kunne man dekorere ved at ridse mønstre i æggene, så den lyse skal kom frem.
Eller man kunne lave mønster med tælle, inden æggene kom i "farvebad".
Dér hvor tællen var, blev ægget ikke farvet.
Med nutidens tusch-farver og vandfarve kan man naturligvis lave endnu flere flotte detaljer, ikke mindst, hvis man også bruger "guld" eller "glimmer-farver".

Påskepynt
De æg, man brugte til at lege med var hårdkogte æg, der som regel blev spist bagefter.
Men man kunne også puste æggene ud, dekorere dem, og bruge dem til pynt.
Det er en skik, som sikkert er fra 1900-tallet.
Først skulle æggene pustes ud.
Det gør man ved at lave et hul i hver ende og så puste både hvide og blomme ud.
Bagefter kunne man dekorere æggene, fx med farve, glansbilleder, overføringsbilleder eller klip i papir.

Af de færdige æg kunne man lave en uro, eller hænge dem på grønne grene i en vase.
Man kunne naturligvis også bruge halve æggeskaller, fx som pynt på påskebordet og fylde dem med karse, salt & peber, o.lign.
I de seneste årtier har æggepynten fået selskab af kulørte fjer, kyllingefigurer, m.m.

Kilde: http://www.detsker.nu/

Tilbage til top

Påskemad
I bondesamfundet faldt påsken i den periode, hvor man skulle til at pløje og så.
Det store arbejde krævede et ordentligt kraftfoder, som kunne bestå af "Plovgrød", "Harvekager" og "tromleæg".
Kælenavne, der dækker over hhv. risengrød, skidne æg og æbleskiver.
Den gang var der færre - og anderledes - retter, end vi er vant til i dag.
Alligevel forstod vore formødre at skabe en vis variation, fx ved at kombinere råvarer, som vi i dag næppe ville sætte sammen.
Påsken er også den tid på året, hvor hønsene atter lægger æg - og derfor kunne man smovse lidt mere end sædvanligt.
Æg var ellers ikke nogen daglig spise, det var festmad - fx i form af æggekage el.lign.
Men til påske hvor æggeforsyningerne var større, kunne man spise dem hårdkogt, og mange folkemindeoptegnelser fortæller, at tjenestefolkene fik et vist antal æg som en slags "påskebonus" - altså lidt på samme måde, som man fik æbleskiver til jul.

Skærtorsdag
I mange egne af landet var skærtorsdag dagen, hvor man skulle have 9 slags kål kogt sammen.
Spiste man ikke "ni-kålen" kunne man risikerer at få hovedpine, mavesmerter eller "rygværk" i det kommende år.
I mangel af ni slags (el. nogle steder syv) slags kål, kunne man være nødt til at snuppe noget andet grønt, fx et par brændenældeblade, et græsstrå el.lign.

Langfredagsgrød
Langfredag spiste man nogle steder, fx i Nordsjælland et æble på fastende hjerte.
Det skulle beskytte mod tandpine i det kommende år.
Andre steder fik man æblet påskemorgen som beskyttelse mod feber.
Menuen til langfredag kunne i øvrigt bestå af rugmelsgrød med honning.
Denne ret skulle også være virksom mod ryg- og mavesmerter.

Påskelørdag
Påskelørdag kaldtes også fx "skidtlørdag" eller "skiden lørdag".
Dét var nemlig vaskedag.
Et andet navn - "Stumpelørdag" - antyder at dagen næsten var for kort til alt det, der skulle nås inden søndagen.
Lørdagens spise var "skidne æg", dvs. hårdkogte hønseæg i sennepssovs. - en ret, der stadig er populær.

Kilde: http://www.detsker.nu/

Tilbage til top

Påsketid er heksetid!
Påskens første "rigtige" helligdag var skærtorsdag, som også i følge folketroen havde særlige egenskaber.
Hvis man var så heldig at komme i besiddelse af et "hønnikkeæg" kunne man tage det med i kirke skærtorsdag.
Så kunne man se, hvilke af de tilstedeværende kvinder, som var hekse.
For alle heksene sad med kærner, stripper og lignende på hovedet.
Skærtorsdag var ifølge folketroen én af heksenes travle dage.
Da skulle de nemlig til Bloksbjerg eller Troms Kirke for at fejre sabbat.
Aftenen før måtte man tage alle genstande ind, der var egnede som heksetransportmidler.
Havde man fx. ovnragen stående udendørs kunne man risikere, at en heks brugte den til at flyve af sted på, - og så ville man få dårligt brød året igennem.

For at beskytte sig mod heksene måtte man "ståle", hugge fx. en kniv i dørstolpen og kaste stål på markerne.
På den anden side af Øresund værgede man sig mod heksene ved at tænde blus.
I Sverige brugte børnene også i forrige århundrede at klippe ovnrager mv. ud i papir og hæfte dem på voksne, uden at blive set.
Og idag er der stadig mange svenske børn, der klæder sig ud som "påskkäring", - altså en slags "påske-heks"!

Kilde: http://www.detsker.nu/

Tilbage til top